Sidste dag i Venedig

Vi sov længe i dag, så pludselig var der kun 5 minutter til morgenmadsbuffeten var færdig, så vi fik travlt. Morten var stadig træt, så jeg gik alene over i Ghettoen. Venedigs jødiske kvarter. Meget underligt at gå ind her, selvom Venedig er stille, er der endnu mere stille her. Og afslappet. Kosher restauranter, antikvitetsforretninger og bagere. Og selvfølgelig bog forretninger med Hebraisiske bøger. Og selvfølgelig unge jødiske mænd i rette beklædning. Kvinderne var ikke klædt i noget specielt. Jeg gik hen til museet og købte en billet til en rundvisning, da man ellers ikke kan komme ind og se synagogerne.

Men der var en time til den rundvisning, så først gik jeg ind på museet, og bagefter gik jeg en tur rundt. Her mødte jeg den amerikanske maler, Tony Green, som åbenbart bor lige her. Han inviterede mig ind i galleriet, og jeg fik set hans billeder og en hurtig snak.

Så var det tid til rundvisningen, og vi fik forklaret at ordet ghetto , stammer her fra Venedig og at der engang boede 5000 jøder i dette lille område og i dag kun 30, og en lang forklaring på jødernes historie her i Venedig, samt hvorfor der er 5 synagoger på så lille et område. Imedens gik vi ind og fik set synagogerne. Det var flotte selvom jeg nu har vænnet mig til overdådigheden i kirkerne. Synagogerne er mere afdæmpede. Men gennemtænkte og flot udsmykket.

Det var en spændende rundtur og vi fik set mindepladerne for alle de jøder der blev dræbt i krigen.

På vejen tilbage, faldt jeg igen i snak med Tony Green, denne gang mere politisk. Han er en anelse excentrisk tror jeg, men spændende at snakke med. Og jeg har nu en invitation til New Orleans og til Venedig.

Så gik jeg tilbage til hotellet og fandt Morten, for at vi kunne tage i Markuskirken. Jeg troede vi havde set overdådighed, men jeg mangler ord. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at jeg fint forstår at den bliver kaldt den gyldne kirke. Guld, mosaikker, juveler, marmor overalt. Det var billedskønt. Men jeg måtte ikke tage billeder inde i kirken. Kun udefra. Vi var også inde og se skatkammeret, der indeholder en samling juvel og guld/sølv genstande fra Byzans. Vi var oppe på toppen af kirken, hvorfra man kan se ud over Markuspladsen. Og endelig så vi Pala d´oro, en juvelbesat altertavle, som er kæmpestor og ubeskriveligt smuk.

Efter dette gik vi lidt rundt på Markuspladsen, og derefter gik vi over til Dogepaladset. Det er bare så stort, og her måtte vi heller ikke tage billeder, det var Morten dog glad for, for ellers var han ikke sikker på vi var kommet ud igen.

Vi så alle de smukke lokaler, og rådssale, som ikke kan beskrives med udsmykning, og vi så statsfængslet indefra, så man kunne fornemme, at når man var blevet dømt inde i salen, som kunne rumme de omkring 500 storhertuger, så måtte man gå gennem de små gange, over Sukkenes Bro, over til fængslet. Der var også en fascinerende samling våben i Dogepaladset. Her brugte vi noget tid.

Så gik turen hjem mod hotellet, hvor det var tid til en lille smule afslapning og badning inden vi skulle ud at spise på vores sidste aften i Venedig. Vi spiste på Tratterio Alla Palazzina, som ligger ned mod kanalen. Morten fik Kongerejer til forret, eller rettere en kongereje i en flot anretning og jeg fik grillede grøntsager. Med lækkert frisk brød. Det bedste jeg har smagt i Italien.

Til hovedret fik Morten en fiskelasagne, som var med muslinger, rejer og noget fisk. Og jeg fik ravioli med oksekød. Det var lækkert og man kunne bestemt godt se, vi var kommet fint i byen, på vores sidste aften i Venedig. Fantastisk lækkert.