Så blev det tid til at tage hjem. Jeg kunne godt blive i Italien i længere tid, men måske skal jeg bare tænke på at lære Italiensk og komme igen en anden gang. Jeg er ikke færdig med Italien. Kun for nu.
Til gengæld glædede Morten sig til at komme hjem, væk fra varmen og hjem til vennerne.
Der er da også nogen jeg savner, men sådan er det vel altid, når man lægger en verden imellem sig.
Og hermed en tak til de første danskere vi mødte, som delte Taxi med os. Og til Gabriel og hans fætter, og til Emmanuel, som gjorde Rom sjov at være i og som viste at Italienere ved hvordan kvinder skal behandles. Tak til Terri og Tina for en hyggelig aften. Tak til Jan, Helle og Jacob for en hyggelig formiddag på vulkanerne. Og til den engelske kvinde vi fik en lang snak med på kanalrundfarten. Til vores gondolier for gode råd om Venedig. Til en tjener for at fortælle om italienske mænds prioriteter, penge, kvinder, fodbold, lotto og mad i nævnte rækkefølge (jeg vil bo i Venedig) Til Marcus for middagsinvitationen o g til Tony Green for den private rundvisning og snak efterfølgende. En uforglemmelig ferie er ved at være slut.
Jeg vil drømme om disse steder i lang tid, og ønsker faktisk allerede nu at komme til Italien igen. Jeg vil gerne bruge mere tid her. Jeg er forelsket. I landet. Og måske kunne jeg blive gift med den unge gondoliere, om ikke andet for de mange penge han tjener. Jeg tror jeg skal lære at snakke italiensk, og helt sikkert komme tilbage engang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar