Så fik vi pænt tøj på og gik på Trattoria Cecio , som vi havde fået anbefalet af vores Italienske venner.
Og det var godt. Emmanuel, vores tjener, sørgede for hyggen, og for at vi fik det rette mad. Morten fik grillede tigerrejer til forret og jeg fik grillede grøntsager, og vi var vist begge overraskede over hvor god maden var. Det var ikke dyrt.
Og Emmanuel sagde at hvis vi ville have god betjening var vi det forkerte sted, men hvis vi ville have god mad, var vi kommet til det rette sted. Jeg synes nu vi fik begge dele. Og ikke skidt med en tjener, der både er charmerende, sjov og flot.
Nå, til hovedret fik Morten sværdfisk og jeg fik grillet laks. Egentlig spiser de sundt i Italien, for de spiser åbenbart ikke noget ved siden af fisken, som vi normalt ville gøre. Vi snakkede med Emmanuel om hvad der var Italiens nationalret, og han forklarede at der er mange nationalretter i Italien, fordi landet er så stort. Roms nationalret var dog kalve mave med makaroni. Han så noget sjov ud, da jeg sagde at det var det samme som vores hund spiste. Vi sagde at vi havde meget speciel mad til vores hund, så var han glad igen.
Og han undrede sig da vi bestilte 3 desserter, for Morten havde 2 han ikke kunne vælge imellem, så han fik både chokoladekage, ligesom jeg gjorde, og en is, vanilje med kaffe. Emmanuel synes ikke det var helt godt nok på Mortens fødselsdag, så vi fik lige champagne til desserten. Og vi snakkede om hvor vi kunne gå hen efter maden. Emmanuel anbefalede et par steder, men vi snakkede om det, og blev enige om at vi bare ville have en øl, og derefter tage hjem til hotellet.
Vi aftalte vi kunne tage i byen en anden dag. Måske.
Inden vi gik, faldt vi i snak med et par amerikanere, mor, far og søn, og lidt sjovt. To forskellige lande mødes. Det ene er kendt for fodbold, og det andet for amerikansk fodbold. Vi morede og lit over at drengene spillede det der var populært i det andet land. Derudover fik vi snakket ferier, mad, politik, at det var godt Obama var blevet præsident, vold og bander. Vi ønskede hinanden god ferie.
Men måske ser vi dem igen, for vi har bestilt spaghetti og kødboller ved Emmanuel, og det synes amerikanerne lød godt, så de ville måske også komme.
Vi betalte og gik over til vore Italienske venner, i stedet for at tage hen på den spanske trappe. Gabriel blev meget glad for at vi kom, og ville have billeder på han mobiltelefon sammen med ham. Det var lidt morsomt, og han har inviteret Morten med til kamp, når Roma spiller. Mig har han inviteret på natklub, inden vi tager hjem, og min hånd fik en klem da vi fim taget billeder, og han kiggede mig dybt i øjnene. Men jeg tror de er vant ti at kvinder bliver generte. Han havde i hvert fald ikke regner med at jeg kiggede tilbage og han slog øjnene ned. Og derefter spurgte han hvornår vi sås. Jeg drillede ham lidt med hans navn, at det var som en engel og han vist ikke kunne leve op til det. Det mente han bestemt, og blev frygtelig skuffet , da jeg sagde at engle var kedelige. Så nu vil han rigtig gerne vise mig byen.
Vi sad og snakkede og morede os over gadebilledet. Det var alt fra de billige ludere, tiggere, gadesælgere, transvestitter. Nogle så mere sjove ud end andre. Der var selvfølgelig også alle de andre på vej i byen i pænt tøj. Men dem ser an måske bare ikke så meget, I hvert fald havde vi en god aften.
Fortsættelse følger, hvis den kan tåle at blive skrevet på internettet*G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar