Så kom vi til Venedig

Så kom vi til Venedig. Venedig, med de små gyder og kanaler. Her er luften frisk og der er ingen larm fra biler. Der er virkelig underligt, at der ikke kører biler, busser, scooterne eller cykler. Busser, taxaer og gondoler er der til gengæld masser af i kanalerne, alt transport er gående eller sejlende. Også affaldet bliver hentet på både og ambulancer og politibåde kan ses rundt omkring.

Her er stille om aftenen.

Vi kom hen på hotellet, fra stationen, hvor vi var ankommet med tog. Hotellet ligger i Cannergio, området lige ved stationen, så det var let. Et lille hotel, men her er lækkert. Værelset er flot, rigtig dejligt. Her er aircondition, og dejligt med plads og rent, og et stort flot badeværelse.

Vi fik pakket ud og badet. Også gik vi en tur. Kanaler og broer overalt. Her er virkelig anderledes. Der er som at have en kæmpestor gågade. Ned gennem byen, og selvfølgelig kommer vi forbi gondoler. Og vi får et tilbud. Vi havde hørt at prisen var slem, men egentlig var det ikke så slemt. En hestevogn i Rom var dobelt så dyr, og jeg tænkte, at det ville være underligt at være i Venedig og ikke have sejlet i en Gondol (som Thomas man kalder ligbåde, pga farven).

Og gondolieren sagde med et smil til mig, som jeg ikke kunne modstå, at hvis jeg ville have ham, så skulle det være i dag, og vi slog til. Og fik derfor på vores første dag i Venedig en tur rundt i de små kanaler, og gondolieren, som jeg synes var ret lækker, forklarede smilende om alle de ting vi så. Vi fik lidt længere tid end aftalt, og lidt sjov inden vi smuttede væk fra ham. Han fortalte også hvor vi kunne få god mad i Venedig uden at blive snydt, og hvor gondoliererne ville være om aftenen.

Det var en meget smuk tur, og vi nød den begge to. Bagefter gik vi hen og fik noget at spise, på et sted, hvor vi kunne nyde udsigten over kanaler. Pasta til os begge. Lækkert.

Så ville Morten gerne slappe af, og jeg gik en tur alene ned i Venedig by Night.

Jeg fandt et sted at sidde med et enkelt glas rødvin og masser af vand. Og ret hurtigt blev jeg smilet til og råbt til. Og jeg morede mig, for hold da op hvor er de let gennemskuelige. Det ville da være lettere for dem at spørge mig direkte, end at gå forbi mig to gange og forsøge at få øjenkontakt, og derefter tabe noget foran mig, eller pludselig skulle snakke i mobiltelefon lige ved siden af mig, eller købe kaffe og komme til at stå bagved mig. Og de havde også de samme bemærkninger, hvad hedder du, og jeg svarede. Og selvom de ikke kan sige mit navn, er det meget smukt. Og jeg har sååååå smukke øjne og jeg er fantastisk smuk. Og når det er blevet sagt og de høfligt har spurgt hvor jeg kommer fra og om jeg er på ferie, kommer det næste spørgsmål, vil du gå en tur med mig i Venedig. Sikke mange invitationer og sikke en skuffelse, når jeg siger at jeg godt nok er single, men foretrækker at sidde alene. Og tilbuddene er fra alle, unge og ældre. Alder betyder vist ikke så meget her, men jeg synes de betragter mig som et let bytte og det kan jeg ikke lide.

Men hvis jeg møder vores gondoliere, tror jeg ikke det kommer til at stå i bloggen.

Tilbage til hotellet, og finde Morten. Vi gik ud for at drikke en øl sammen, men alt var lukket her klokken 24. I hele Venedig var der to steder der havde åben efter midnat og det nærmeste var 50 min gang, så vi købte en øl og sad på en bænk med den. Men det er ellers ikke noget man ser her. Folk drikker ikke ret meget, og der var helt stille i gadebilledet. Ingen skænderier, ingen råben, ingenting. Bare os på vej hjem.