Morgenmad, skoent, friskbagt og dejligt i den flotte morgenmadsresteaurant. Og over morgenmaden faldt vi i snak med en familie fra Danmark. Helle, Jan og Jacob. Det var hyggeligt. Vi snakkede om ferieoplevelser, hvad vi havde set osv og saa spurgte de om vi ikke ville med ned og se vulkanen. Vi undrede os lidt, men pludselig gik det op for os at vi indtil flere gange har passeret en vulkan, eller krateret, men her er der aktivitet. Det er beskrevet som den farligste grund at staa paa i Europa.
Vi gik med derned, og det var fantastisk. Jorden var varm, meget varm, og der var svovldampe og kogende mudder. Og nu forstod vi ogsaa den underlige duft der var paa hotellet, som vi havde tilskrevet daarlig kloak, men undret os over at det kun var der nogengange. Hvor morsomt, det er lugten fra svovlen, som vi kunne lugte paa hotellet, naar vinden kom fra vulkanen.
Jeg har aldrig set noget lignende. Der var en gammel sauna, og den var bare et hus i sten, men for pokker hvor var der varmt derinde. Vi har ogsaa begge kunnet maerke en underlig virkning paa vores huvedbund, (psoreasis, og det er sikkert pga svovlen i luften og i vandet.
der staar at man vil forstaa hvorfor Dante kalder dette sted for indgangen til helvede, og ja maaske lidt. Hvis man tror paa helvede. Varmt som ind i helvede var der i hvert fald, og flot, og fantastisk, ubeskriveligt og foej en lugt. Men en oplevelse jeg gerne vil gentage og anbefale.
Saa tog vi tilbage til hotellet og svoemmede i poolen inden vi pakkede og tjekkede ud. Skoent at ligge der og bare nyde varmen og vandet.
Saa gik turen mod Firenze, 488 km paa motorvej. Det var faktisk en overraskende let tur, ingen vejarbejde og rimeligt med trafik, saa tiden holdt, og det eneste der var svaert var at finde et parkeringshus i Firenze. Men det lykkedes efter noget tids soegen, 500 m fra det sted vi bor. Vi bor i et gammelt taarn, jeg synes det er vildt hyggeligt, med hoejt til det gamle traeloft, og de store vinduer, og meget hyggeligt indrettet. Francesci, som har stedet er en meget soed kvinde, og hun taler engelsk, fantastisk.
Vi er i midten af Firenze, men alligevel foeles det lidt som om vi er gemt vaek fra omverdenen.
Vi8 har gaaet en lill4e tur, faaet lidt mad, set centrum, og spist pasta og risotto, og nu er det sengetid, saa vi i morgen kan komme mod Venedig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar