Så går turen hjem

Så blev det tid til at tage hjem. Jeg kunne godt blive i Italien i længere tid, men måske skal jeg bare tænke på at lære Italiensk og komme igen en anden gang. Jeg er ikke færdig med Italien. Kun for nu.

Til gengæld glædede Morten sig til at komme hjem, væk fra varmen og hjem til vennerne.

Der er da også nogen jeg savner, men sådan er det vel altid, når man lægger en verden imellem sig.

Og hermed en tak til de første danskere vi mødte, som delte Taxi med os. Og til Gabriel og hans fætter, og til Emmanuel, som gjorde Rom sjov at være i og som viste at Italienere ved hvordan kvinder skal behandles. Tak til Terri og Tina for en hyggelig aften. Tak til Jan, Helle og Jacob for en hyggelig formiddag på vulkanerne. Og til den engelske kvinde vi fik en lang snak med på kanalrundfarten. Til vores gondolier for gode råd om Venedig. Til en tjener for at fortælle om italienske mænds prioriteter, penge, kvinder, fodbold, lotto og mad i nævnte rækkefølge (jeg vil bo i Venedig) Til Marcus for middagsinvitationen o g til Tony Green for den private rundvisning og snak efterfølgende. En uforglemmelig ferie er ved at være slut.

Jeg vil drømme om disse steder i lang tid, og ønsker faktisk allerede nu at komme til Italien igen. Jeg vil gerne bruge mere tid her. Jeg er forelsket. I landet. Og måske kunne jeg blive gift med den unge gondoliere, om ikke andet for de mange penge han tjener. Jeg tror jeg skal lære at snakke italiensk, og helt sikkert komme tilbage engang.

Sidste dag i Venedig

Vi sov længe i dag, så pludselig var der kun 5 minutter til morgenmadsbuffeten var færdig, så vi fik travlt. Morten var stadig træt, så jeg gik alene over i Ghettoen. Venedigs jødiske kvarter. Meget underligt at gå ind her, selvom Venedig er stille, er der endnu mere stille her. Og afslappet. Kosher restauranter, antikvitetsforretninger og bagere. Og selvfølgelig bog forretninger med Hebraisiske bøger. Og selvfølgelig unge jødiske mænd i rette beklædning. Kvinderne var ikke klædt i noget specielt. Jeg gik hen til museet og købte en billet til en rundvisning, da man ellers ikke kan komme ind og se synagogerne.

Men der var en time til den rundvisning, så først gik jeg ind på museet, og bagefter gik jeg en tur rundt. Her mødte jeg den amerikanske maler, Tony Green, som åbenbart bor lige her. Han inviterede mig ind i galleriet, og jeg fik set hans billeder og en hurtig snak.

Så var det tid til rundvisningen, og vi fik forklaret at ordet ghetto , stammer her fra Venedig og at der engang boede 5000 jøder i dette lille område og i dag kun 30, og en lang forklaring på jødernes historie her i Venedig, samt hvorfor der er 5 synagoger på så lille et område. Imedens gik vi ind og fik set synagogerne. Det var flotte selvom jeg nu har vænnet mig til overdådigheden i kirkerne. Synagogerne er mere afdæmpede. Men gennemtænkte og flot udsmykket.

Det var en spændende rundtur og vi fik set mindepladerne for alle de jøder der blev dræbt i krigen.

På vejen tilbage, faldt jeg igen i snak med Tony Green, denne gang mere politisk. Han er en anelse excentrisk tror jeg, men spændende at snakke med. Og jeg har nu en invitation til New Orleans og til Venedig.

Så gik jeg tilbage til hotellet og fandt Morten, for at vi kunne tage i Markuskirken. Jeg troede vi havde set overdådighed, men jeg mangler ord. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at jeg fint forstår at den bliver kaldt den gyldne kirke. Guld, mosaikker, juveler, marmor overalt. Det var billedskønt. Men jeg måtte ikke tage billeder inde i kirken. Kun udefra. Vi var også inde og se skatkammeret, der indeholder en samling juvel og guld/sølv genstande fra Byzans. Vi var oppe på toppen af kirken, hvorfra man kan se ud over Markuspladsen. Og endelig så vi Pala d´oro, en juvelbesat altertavle, som er kæmpestor og ubeskriveligt smuk.

Efter dette gik vi lidt rundt på Markuspladsen, og derefter gik vi over til Dogepaladset. Det er bare så stort, og her måtte vi heller ikke tage billeder, det var Morten dog glad for, for ellers var han ikke sikker på vi var kommet ud igen.

Vi så alle de smukke lokaler, og rådssale, som ikke kan beskrives med udsmykning, og vi så statsfængslet indefra, så man kunne fornemme, at når man var blevet dømt inde i salen, som kunne rumme de omkring 500 storhertuger, så måtte man gå gennem de små gange, over Sukkenes Bro, over til fængslet. Der var også en fascinerende samling våben i Dogepaladset. Her brugte vi noget tid.

Så gik turen hjem mod hotellet, hvor det var tid til en lille smule afslapning og badning inden vi skulle ud at spise på vores sidste aften i Venedig. Vi spiste på Tratterio Alla Palazzina, som ligger ned mod kanalen. Morten fik Kongerejer til forret, eller rettere en kongereje i en flot anretning og jeg fik grillede grøntsager. Med lækkert frisk brød. Det bedste jeg har smagt i Italien.

Til hovedret fik Morten en fiskelasagne, som var med muslinger, rejer og noget fisk. Og jeg fik ravioli med oksekød. Det var lækkert og man kunne bestemt godt se, vi var kommet fint i byen, på vores sidste aften i Venedig. Fantastisk lækkert.

At vågne i Venedig

Tænk at vågne i Venedig. Jeg tror godt jeg kunne bo her. Morgenmaden på hotellet var elendig, og de sagde det var fordi bageren var lukket, og det ville blive bedre i morgen. Men vi gik ned på gaden og spiste friske croissant og fik nylavet kaffe på en café. Der var ikke mange turister på gaden på det tidspunkt. Hyggeligt og vejret er skønt. Kun 30 til 32 grader. Dejligt efter de op til 42 grader vi har haft indtil videre.

Efter lidt tid på hotellet gi vi ned og købte en 12 timers vandbus billet. Så kunne vi bruge dagen på at sejle i kanalerne. Men vi startede med at sejle rundt om Venedig og ud til de små øer (Muranu, San Michele og Lido). Flot tur.

Derefter en lang tur på Canal Grande. Her er virkelig smukt, at se de gamle paladser og kirker. Vi var på en lille gåtur i Castello, hvor vi lige fik lidt at spise også, og gik rundt i de labyrintagtige gyder. Det er let at fare vild, og jeg er meget glad for vores kort. Og folk her forstår noget mere engelsk.

Vi har set en masse fra vandsiden, og det er altså mærkeligt når ambulancer kommer sejlende og man sejler hele tiden. Her er også nogle helt vildt store krydstogtskibe. Jeg har aldrig set nogen så store før.

Vi snakkede med en englænder på kanalbåden, og fik gode rejsetips. Det er herligt at snakke med andre rejsenende.

Lige nu hviler vi os lidt på hotellet, inden vi skal spise, og sejle lidt mere. Vi skal have udnyttet vores billet.

Vi tog bare en aftentur, på kanalerne, og Morten gik hjem, og jeg havde en hyggelig aften ved en café, sammen med en flok italienere.

Så kom vi til Venedig

Så kom vi til Venedig. Venedig, med de små gyder og kanaler. Her er luften frisk og der er ingen larm fra biler. Der er virkelig underligt, at der ikke kører biler, busser, scooterne eller cykler. Busser, taxaer og gondoler er der til gengæld masser af i kanalerne, alt transport er gående eller sejlende. Også affaldet bliver hentet på både og ambulancer og politibåde kan ses rundt omkring.

Her er stille om aftenen.

Vi kom hen på hotellet, fra stationen, hvor vi var ankommet med tog. Hotellet ligger i Cannergio, området lige ved stationen, så det var let. Et lille hotel, men her er lækkert. Værelset er flot, rigtig dejligt. Her er aircondition, og dejligt med plads og rent, og et stort flot badeværelse.

Vi fik pakket ud og badet. Også gik vi en tur. Kanaler og broer overalt. Her er virkelig anderledes. Der er som at have en kæmpestor gågade. Ned gennem byen, og selvfølgelig kommer vi forbi gondoler. Og vi får et tilbud. Vi havde hørt at prisen var slem, men egentlig var det ikke så slemt. En hestevogn i Rom var dobelt så dyr, og jeg tænkte, at det ville være underligt at være i Venedig og ikke have sejlet i en Gondol (som Thomas man kalder ligbåde, pga farven).

Og gondolieren sagde med et smil til mig, som jeg ikke kunne modstå, at hvis jeg ville have ham, så skulle det være i dag, og vi slog til. Og fik derfor på vores første dag i Venedig en tur rundt i de små kanaler, og gondolieren, som jeg synes var ret lækker, forklarede smilende om alle de ting vi så. Vi fik lidt længere tid end aftalt, og lidt sjov inden vi smuttede væk fra ham. Han fortalte også hvor vi kunne få god mad i Venedig uden at blive snydt, og hvor gondoliererne ville være om aftenen.

Det var en meget smuk tur, og vi nød den begge to. Bagefter gik vi hen og fik noget at spise, på et sted, hvor vi kunne nyde udsigten over kanaler. Pasta til os begge. Lækkert.

Så ville Morten gerne slappe af, og jeg gik en tur alene ned i Venedig by Night.

Jeg fandt et sted at sidde med et enkelt glas rødvin og masser af vand. Og ret hurtigt blev jeg smilet til og råbt til. Og jeg morede mig, for hold da op hvor er de let gennemskuelige. Det ville da være lettere for dem at spørge mig direkte, end at gå forbi mig to gange og forsøge at få øjenkontakt, og derefter tabe noget foran mig, eller pludselig skulle snakke i mobiltelefon lige ved siden af mig, eller købe kaffe og komme til at stå bagved mig. Og de havde også de samme bemærkninger, hvad hedder du, og jeg svarede. Og selvom de ikke kan sige mit navn, er det meget smukt. Og jeg har sååååå smukke øjne og jeg er fantastisk smuk. Og når det er blevet sagt og de høfligt har spurgt hvor jeg kommer fra og om jeg er på ferie, kommer det næste spørgsmål, vil du gå en tur med mig i Venedig. Sikke mange invitationer og sikke en skuffelse, når jeg siger at jeg godt nok er single, men foretrækker at sidde alene. Og tilbuddene er fra alle, unge og ældre. Alder betyder vist ikke så meget her, men jeg synes de betragter mig som et let bytte og det kan jeg ikke lide.

Men hvis jeg møder vores gondoliere, tror jeg ikke det kommer til at stå i bloggen.

Tilbage til hotellet, og finde Morten. Vi gik ud for at drikke en øl sammen, men alt var lukket her klokken 24. I hele Venedig var der to steder der havde åben efter midnat og det nærmeste var 50 min gang, så vi købte en øl og sad på en bænk med den. Men det er ellers ikke noget man ser her. Folk drikker ikke ret meget, og der var helt stille i gadebilledet. Ingen skænderier, ingen råben, ingenting. Bare os på vej hjem.

I dag har vi staaet ved indgangen til helvede.

Morgenmad, skoent, friskbagt og dejligt i den flotte morgenmadsresteaurant. Og over morgenmaden faldt vi i snak med en familie fra Danmark. Helle, Jan og Jacob. Det var hyggeligt. Vi snakkede om ferieoplevelser, hvad vi havde set osv og saa spurgte de om vi ikke ville med ned og se vulkanen. Vi undrede os lidt, men pludselig gik det op for os at vi indtil flere gange har passeret en vulkan, eller krateret, men her er der aktivitet. Det er beskrevet som den farligste grund at staa paa i Europa.

Vi gik med derned, og det var fantastisk. Jorden var varm, meget varm, og der var svovldampe og kogende mudder. Og nu forstod vi ogsaa den underlige duft der var paa hotellet, som vi havde tilskrevet daarlig kloak, men undret os over at det kun var der nogengange. Hvor morsomt, det er lugten fra svovlen, som vi kunne lugte paa hotellet, naar vinden kom fra vulkanen.

Jeg har aldrig set noget lignende. Der var en gammel sauna, og den var bare et hus i sten, men for pokker hvor var der varmt derinde. Vi har ogsaa begge kunnet maerke en underlig virkning paa vores huvedbund, (psoreasis, og det er sikkert pga svovlen i luften og i vandet.

der staar at man vil forstaa hvorfor Dante kalder dette sted for indgangen til helvede, og ja maaske lidt. Hvis man tror paa helvede. Varmt som ind i helvede var der i hvert fald, og flot, og fantastisk, ubeskriveligt og foej en lugt. Men en oplevelse jeg gerne vil gentage og anbefale.

Saa tog vi tilbage til hotellet og svoemmede i poolen inden vi pakkede og tjekkede ud. Skoent at ligge der og bare nyde varmen og vandet.

Saa gik turen mod Firenze, 488 km paa motorvej. Det var faktisk en overraskende let tur, ingen vejarbejde og rimeligt med trafik, saa tiden holdt, og det eneste der var svaert var at finde et parkeringshus i Firenze. Men det lykkedes efter noget tids soegen, 500 m fra det sted vi bor. Vi bor i et gammelt taarn, jeg synes det er vildt hyggeligt, med hoejt til det gamle traeloft, og de store vinduer, og meget hyggeligt indrettet. Francesci, som har stedet er en meget soed kvinde, og hun taler engelsk, fantastisk.

Vi er i midten af Firenze, men alligevel foeles det lidt som om vi er gemt vaek fra omverdenen.

Vi8 har gaaet en lill4e tur, faaet lidt mad, set centrum, og spist pasta og risotto, og nu er det sengetid, saa vi i morgen kan komme mod Venedig.

Billeder fra Pozzuoli

Pozzuoli er fantastisk

Vi startede dagen med en dejlig morgenmad paa hotellet. Der er meget sukker i maden her, og masser af kage, selv til morgenmad, saa vi skal nok paa kulhydratafvaaning, naar vi kommer hjem. friskbagte crossainter er ikke det vaarste om morgenen.

Og slet ikke naar man i 35 graders varme, med italiensk musik i baggrunden kan hoppe i swimmingpoolen. Og i swimmingpoolen er der midt paa lidt bobler i vandet. Herligt forfriskende og fedt.

Efter lidt hygge koerte vi mod Vesuv. Det gik op for mig i morges at vores udsigt hen over omraadet ind mod Napoli ogsaa er udsigten til Vesuv, flot at vaagne til.

Vejen til Vesuv gik ind gennem Napoli, og hold da op, folk koerer maerkeligt her. Meget maerkeligt og der er temperament.

Herefter kom vi til en lille flaekke, som chefen paa hotellet havde sagt vi skulle koere til, men vi maatte spoerge os fremj ved lokalbefolkningen, som stadig ikke forstaar/vil snakke engelsk.

Vi laerer da lidt italiensk, f.eks Qanta costa, vorrei una tisana, non capisco, sono danese, prego, permesso, scusi, va bene, molto grazie osv. smaating, men de bliver saa glade, naar vi forsoeger.

Efter lang tids koersel opad kom vi op til parkeringspladsen foran Vesuv. Herfra var der 20 m in gang opad. Og staedige mig, forlangte at komme op paa toppen. Men hold da op hvor er det haardt at gaa opad det bjerg i den her varme (39 grader). Og jeg fik det meget varmt og underligt paa vej opad, men Morten gik bare rask foran mig. Jeg er imponeret, ja altsaa 9ikke over min manglende evne til at foelge med, men Mortens evne til bare at gaa uden at blive forpustet.

Vi kom op, og vi har staaet paa toppen af Vesuv, helt paa toppen. Og kigget lige ned i krateret. Det var fantastisk og smukt. Og en helt speciel foelelse, som ikke kan beskrives. Paa toppen af verden. Og sikke en udsigt, ja jeg tror aldrig jeg har set nogen paa den maade foer.

Efter vi hav de nydt det, gik vi ned igen og skulle lige have vand og en tur paa toilet, toiletterne kunne vi godt have sprunget over. Foej.

Naa, humoeret fejlede ikke noget og vi koerte mod Pompei efter nedstigningen var foretaget i sikkerhed. Vi var sultne, og fandt en MacD. Det smagte overraskende godt efter den tur og pga sulten.

Saa skulle vi lige finde en bank, det er ikke saa let som jeg lige er vant til. Afstandene er store, og Italienere forklarer gerne noget med 100 meter, ogsaa er det meget laengere. Men vi fandt en og fik haevet penge. Vi fik set lidt af pompei, der hvor byen har vaeret daekket af lava, og midten af Pompei, men saa ville vi ogsaa tilbage til hotellet, saa vi ogsaa kunne slappe lidt af. Vi havde snakket om at tage til napoli, men vi koerte igennem den, og den saa ikke overvaeldende ud, og faktisk er vi saa maettet med indtryk lige nu, at vi bare gaar ned i Pozzuoli i aften en tur og finder et hyggeligt sted at spise. i morgen gaar turen mod Firenze.

Billeder senere, vi hygger os, savner Raki og jer allesammen. knus

Turen til Pozzouli

Ja, det var jo morsomt, Først havde de ikke den bil vi havde bestilt og de trak tiden ud, og hold da op hvor har de god tid til at ekspidere kunder i Italien. Tror ikke de får stress her. Nå men vi fik så en lidt større bil, en Ford Fiesta, med automatgear, aircondition og cd.afspiller.

Men så startede mareridtet. Vi fik forklaring på hvordan jeg skulle køre bilen på Italiensk, og jeg fattede intet. Vi kunne ikke komme ud af P-huset, Morten måtte hente en billet. Og da vi endelig kom ud, kørte bilen mærkeligt, der var noget jeg ikke havde forstået. Den skiftede ikke gear af sig selv, selv om den stod hvor han havde vist det. Og vi kørte i 1. gear. og pludselig stoppede bilen med underlige lyde mit på en stor gade mig i Rom. Fantastisk. (det var ironisk)

Mest af alt undrede vi os over, at ingen hjalp os, da vi holdt der med nødblink og alle dyttede for at komme forbi, utålmodige bæster. endelig kom der en politimand, og han forsøgte at hjælpe, men kan forstod ikke engelsk, og manualen til bilen var ikke i bilen, og der stod vi skulle kigge i manualen. Politimanden ville hjælpe os med at ringe til Hertz, men ingen af numrende fungerede, da han ringede, og vi måtte køre bilen ind til siden. og vente, på. ja det vidste vi ikke.

Men pludselig fungerede det hele igen og vi kørste mod Napoli, i et forsøg på at finde kystlinien. Det var ikke så let som vi troede. og vores eventyr i Rom havde taget 1½ time.

Jeg kom til at pege på GPS-en, og den slukkede, og lige præcis længe nok til at vi kørte forkert. Så istedet for kystlinien, kom vi op gennem bjergene, og det var en omvej på yderligere et par timer, men for pokker hvor fik vi set bjerge. Dem fra den anden dag, ja, det var jo kun bakker.

Flot tur, men den blev lidt for lang. Klokken var mange, da vi ankom til jotellet, og swimmingpoolen var lukket, så jeg ved hvad vi skal som det første efter morgenmaden i morgen tidlig.

Sikke en luksus vi er ankommet i. Hotellet ligger på en bjergside, og vi kan se ind mod Napoli på den ene side, og ud over pozzuoli over den anden. Da vi kom kørende så Morten hotellet på bjergsiden og sagde, bare det er vores Hotel, det ser fedt ud.

Og det må vi sige det gør. Her er luksus. Flot værelse, lækre senge, flot badeværelse. Fantastisk flot hotel. Jeg har siddet på vores balkon, med et glad vin og set ud over Napoli, medens jeg bnød et glas vin fra baren. og lidt musik. så nu skal vi sove.. en ny dag venter. i Italien.

Sidste dag i Rom, Trastevere, Museo Capitalino og Pantheon

I dag startede vi med at tage en bus over til den anden side af Rom, Trastevere. Det er helt anderledes at gå der, bygningerne er markant anderledes, hele gadebilledet er ændret, det er nok lidt mere arbejdere der er her og det præger området, samtidig er det også her der er mange kunstnere. Der er mange små gallerier og butikker, hvor de holder til.

Med lidt besvær fandt i Mariakirken i Trastevere, som virkelig er et besøg værd. Kirkerne her er overlegne og fantastiske. Holdt op mod dem, er vores kirker jo nærmest nøgne. Alle er forskellige, og det er helt vildt så meget udsmykning man kan lave på et sted, og jeg ville have troet det var for meget, men de får det til at harmonere.

Efter kirken snakkede vi lidt om at vores ben og fødder er blevet ømme. Vi er ikke vant til at gå over så store afstande, og ligesom vi havde snakket om det, fandt vi ud af, at vi ikke kunne komme med bus til museo Capitolino. Morten ville gerne se statuen af hunulven med Romelus og Remus, om historien om Roms grundlæggelse. Så da vi endelig fandt det, skyndte vi os derhen, men Morten havde ikke lige troet han havde inviteret mig på kunstmuseum. Igen var Mortens entre gratis fordi han er EU borger under 18. Jeg nød at se på kunsten, som var ….. og malerier, mosaikker, porcelæn, marmor, statuer og meget meget mere. Mest fantastisk var vægmalerierne.

Det er et besøg værd at tage ind på dette museum, men nok kun hvis man kan lide flot kunst.
Efter museet fandt vi lige en kirke mere, eller rettere jeg fandt den, og vi kiggede lidt på den også, Jeg kunne blive ved med at se på kirker, men Morten synes de ligner hinanden alle sammen nu. Og hvis man ikke ser nærmere på de enkelte udsmykninger forstår jeg godt hvad han mener. Overdådighed af guld og malerier og statuer. Men hvis man har tid, så er detaljer virkelig noget der kan fange øjet.

Vi har snakket lidt om gadebilledet og det er virkelig sjovt at se på gadehandlerne. Vi har fået os nogle grin over hvad de prøver på at sælge, men de må jo kunne sælge det til nogen: Sølvhatte, bamser, punge, bælter, solbriller, sko, tasker, ure, legetøjsbiler, roser, paraplyer, smykker, buer, pile, lightere og alt muligt andet. Men jeg har jo selv købt en latterlig grim paraply, for at beskytte mod solen, så det virker jo.

Vi tog som den sidste ting i Rom, hen i Pantheon, Dette tempel, med den enorme kuppel er jo fantastisk og rummer bl.a. Raphaels grav, som jo åbenbart er et stort tiltrækningsstykke. Vi var der mest for bygningens skyld. Vi fik lige en skøn is udenfor, men is smelter hurtigt i varmen, så det gik hurtigt med at spise den, og komme indenfor. Efter en rundtur i Pantheon, fandt vi en bus hjem til vores hjem i Rom.

Vi var lidt trætte, så en lur og et bad blev det til, inden vi to på Cecios. Her havde chefkokken efterkommet vores ønske og lavet spaghetti med kødboller til os, selvom det egentlig ikke er specielt italiensk at spise det. Det smagte fantastisk. Jeg har aldrig fået en bedre kødsovs, og kødbollerne var fantastiske.

Vi gik en tur, og fandt et sted at få The og kaffe, men Morten blev noget skuffet over kaffen. Kopen var lille, meget lille og kun halvt fuld og kaffen smagte surt. Vi gik hen til vores venner, der sørgede for at rydde et bord til os og vi faldt i snak med et par kvinder fra Italien, Tina og Terri. Det var så hyggeligt. Det var meget imponerede over min dannede og høflige søn, og vi havde nogle sjove snakke om rejseoplevelser, kvinder/mænd, sprog og andet sjov. Grin og snak til sent, og så skulle vi sige farvel til Emanuel og Gabriel og ham jeg ikke kan huske navnet på. Kys og kram i Rom blev afslutningen på en dejlig dag i Rom, og vi gik hjem for at sove.

Rom, Kirke, Forum og Den spanske Trappe

Dagen startede med en meget træt søn, som ønskede at sove nogle flere timer, så jeg gik ned og spiste morgenmad, tog noget fra til ham, når han vågnede. Og gik i kirke. Der ligger den smukkeste kirke lige rundt om hjørnet.

Jeg brugte en del tid derinde, for medens jeg sad og nød udsmykninbgen og malerierne, startede gudstjenesten, så jeg blev siddende. Vil ikke forstyrre de almindelige kirkegængere, og desuden var det en dejlig stund, at sidde og beundre kirken, medens præsten messede på Italiensk og der blev synget og bedt bønner. Og pludselig var jeg en del af det hele.

Der var smukt, meget meget smukt.

Og på vej derfra, nåede jeg lige ind i kirken, som er lige overfor vores gæstehus, tydeligt en mindre og ikke så besøgt kirke, men bestemt med charme.

Morten blev vækket og fik spist. Morgenmad på sengen er jo heller ikke det værste man kan få.

Da vi kiggede på kort opdagede vi at der ib Rom var en tids elevator. Det måtte vi tjekke ud, så ud at gå, og efter lidt sjov med kortet, fandt vi derhen. Det var en 4D biograf, der viste en film om Roms historie. Så det måtte vi se. Det bvar godt at se filmen, udover at bevægelserne i 45 min gjorde mig skidt tilpas, og kvalmen var længe om at forsvinde.

Men derefter gik vi stille og roligt hen til Roms Forum, der hvor man kan se en masse gamle ruiner. Morten måtte komme gratis ind, fordi han er under 18 og medlem af EU. Nå men gratis glæder er fint, vi undrede os bare lidt over det, men det har vi set flere steder nu, specielle markeringer, hvis du er medlem af EU, så....

Vi gik rundt i Forum i 4 timer, og kom igen op på palentinerhøjen, bare fra den anden side af. Jeg gik også lige ind i museet på palentinerhøjen

Det er virkelig underligt at gå et sted hvor bygningerne er så enorme, og har været præget af storhed. Det er stadig storslået, men storheden mangler lidt.

vi drikker og drikker vand, og finder skyggesteder, temperaturen er stadig høj, og det er varmt at gå rundt.

Derefter tog vi metroen til Den spanske trappe, hvor vi købte sandwich på vejen, obg sad der midt i Rom, på den spanske trappe og lyttede på de andre og så alle de mennesker der var der. Det var hyggeligt at sidde der og vende verdenssituationen.

Så skulle vi hjem syntes vi, vi overvejede et kort øjeblik en hestevogn, indtil han sagde det kostede 150 euro, så grinte vi og gik, en anden ville overtale og og prøvede at lokke, men vi sagde at vi ikke havde pngene og det kun kostede 1 euro med metro, det gjorde ham pissefornærmet.

Men nu er vi på hotellet, efter bad, og vil gå en tur ned på et "stamsted".*S*

Rom by Night

Så fik vi pænt tøj på og gik på Trattoria Cecio , som vi havde fået anbefalet af vores Italienske venner.

Og det var godt. Emmanuel, vores tjener, sørgede for hyggen, og for at vi fik det rette mad. Morten fik grillede tigerrejer til forret og jeg fik grillede grøntsager, og vi var vist begge overraskede over hvor god maden var. Det var ikke dyrt.

Og Emmanuel sagde at hvis vi ville have god betjening var vi det forkerte sted, men hvis vi ville have god mad, var vi kommet til det rette sted. Jeg synes nu vi fik begge dele. Og ikke skidt med en tjener, der både er charmerende, sjov og flot.

Nå, til hovedret fik Morten sværdfisk og jeg fik grillet laks. Egentlig spiser de sundt i Italien, for de spiser åbenbart ikke noget ved siden af fisken, som vi normalt ville gøre. Vi snakkede med Emmanuel om hvad der var Italiens nationalret, og han forklarede at der er mange nationalretter i Italien, fordi landet er så stort. Roms nationalret var dog kalve mave med makaroni. Han så noget sjov ud, da jeg sagde at det var det samme som vores hund spiste. Vi sagde at vi havde meget speciel mad til vores hund, så var han glad igen.

Og han undrede sig da vi bestilte 3 desserter, for Morten havde 2 han ikke kunne vælge imellem, så han fik både chokoladekage, ligesom jeg gjorde, og en is, vanilje med kaffe. Emmanuel synes ikke det var helt godt nok på Mortens fødselsdag, så vi fik lige champagne til desserten. Og vi snakkede om hvor vi kunne gå hen efter maden. Emmanuel anbefalede et par steder, men vi snakkede om det, og blev enige om at vi bare ville have en øl, og derefter tage hjem til hotellet.

Vi aftalte vi kunne tage i byen en anden dag. Måske.

Inden vi gik, faldt vi i snak med et par amerikanere, mor, far og søn, og lidt sjovt. To forskellige lande mødes. Det ene er kendt for fodbold, og det andet for amerikansk fodbold. Vi morede og lit over at drengene spillede det der var populært i det andet land. Derudover fik vi snakket ferier, mad, politik, at det var godt Obama var blevet præsident, vold og bander. Vi ønskede hinanden god ferie.

Men måske ser vi dem igen, for vi har bestilt spaghetti og kødboller ved Emmanuel, og det synes amerikanerne lød godt, så de ville måske også komme.

Vi betalte og gik over til vore Italienske venner, i stedet for at tage hen på den spanske trappe. Gabriel blev meget glad for at vi kom, og ville have billeder på han mobiltelefon sammen med ham. Det var lidt morsomt, og han har inviteret Morten med til kamp, når Roma spiller. Mig har han inviteret på natklub, inden vi tager hjem, og min hånd fik en klem da vi fim taget billeder, og han kiggede mig dybt i øjnene. Men jeg tror de er vant ti at kvinder bliver generte. Han havde i hvert fald ikke regner med at jeg kiggede tilbage og han slog øjnene ned. Og derefter spurgte han hvornår vi sås. Jeg drillede ham lidt med hans navn, at det var som en engel og han vist ikke kunne leve op til det. Det mente han bestemt, og blev frygtelig skuffet , da jeg sagde at engle var kedelige. Så nu vil han rigtig gerne vise mig byen.

Vi sad og snakkede og morede os over gadebilledet. Det var alt fra de billige ludere, tiggere, gadesælgere, transvestitter. Nogle så mere sjove ud end andre. Der var selvfølgelig også alle de andre på vej i byen i pænt tøj. Men dem ser an måske bare ikke så meget, I hvert fald havde vi en god aften.

Fortsættelse følger, hvis den kan tåle at blive skrevet på internettet*G*

Rom, Colesseum

blev det Mortens fødselsdag og han fik lov at sove længe, men han så stadig meget træt ud da vi gik hen på café for at få en rigtig god morgenmad. Frisklavet omelet efter eget ønske og frisk brød ristet med marmelade, samt frisk juice og kaffe/the. Uhmm, skønt, ude på en lille gade på en lille sidevej væk fra Termini Station. Rigtig hyggeligt.

I dag var vi henne for at se Colesseum. Et af de syv vidundere. Hold da op, hvor var der mange mennesker. Og nu ligner jeg en rigtig turist, da jeg for første gang var lidt bekymret for min hud, så jeg købte en billig asiatisk papirparaply at gå med i dag. Det ser fjollet ud, men resultatet er at jeg ikke er rød i hovedet lige nu.

Colesseum tager lang tid at se, men er bestemt tiden værd. Man kan rigtig forestille sig de udgydelser der har været på stedet, når man står og ser ned over det. Når man kan se gangene og fangehullerne som slaverne blev holdt i. Spændende!

Der er stor historie på dette sted, og masser af små glimt at de forskellige perioder og hvordan det er forsøgt genopbygget af flere gange, udvidet og renoveret. Og nu er det en ruin, efter et stort jordskælv i 1349, hvis jeg husker rigtigt, væltede Colesseum (dele af det). Derudover kan man se ud til Rom fra toppen af Colleseum. Og rigtig flot er det at se ud over det gamle Forum, hvor man virkelig kan se mange monumenter, så der vil vi også gerne hen.

Titusbuen og paletinerhøjen fik vi gået en tur ved. Sikke en fantastisk måde at alt er bygget på, og der mangler ikke overdådighed. Det er der i stor stil.

Vi har valgt at gå tilbage på hotellet, så Morten kunne spise det McDonalds mad han lige har købt. Jeg har i mellemtiden fundet ud af, at det er praktisk med et bidet, der var helt nyt rengjort. Så jeg har fået vasket tøj. Det passede lige med at der kunne ligge noget i blød der. Og det kan i øvrigt også bruges som fodbad bagefter, så fødderne er kølet af, inden vi skal videre i dagens plan.

Og så vi kan gøre os klar til at gå i byen. På ægte Italiensk vis. Vores Italienske venner har forklaret os, hvor vi skal gå hen, både for at spise og for at opleve Rom By Night.

Morten har dog allerede flere gange haft nærkontakt på Italiensk.

Ko i zoo

Morten har fået nogle venner, de er ret glade for ham, fordi han går med Roma blusen, så der gik vi hen for at spise i forgårs. Det var hyggeligt.

De fortæller rigtig meget, og vil gerne snakke. Den bluse er virkelig noget værd i Rom.

Også kan man da virkelig mærke når Italienske mænd flirtet, anderledes end i Danmark. Her siger man bare en bemærkning, og de kommenterer ens udseende og smiler og blinker. De var bare ret unge, de her af Mortens venner.

Men fedt at de er så imødekommende, selvom vi har svært ved at forstå nogen af dem.

Morten bliver snart god til Italiensk, det eneste problem er så at vi ikke forstår når de svarer.

billeder

Rom, Olympico, Villa Borghese og Trevi fontænen

I går startede vi dagen med den traditionelle morgenmad, MOrten var glad for at mælken var kold, men træt af at morgenmaden er det samme, så vi har aftalt at vi finde en god morgenmad i dag på hans fødselsdag. Han tror mælken er gedemælk.

Vi startede dagen med at købe et PS3 spil. Det tog et stykke tid at komme derhen, men man ser mange sjove ting på vejen. Igen bliver vi overraskede over hvor dårlige Italienerne er til Enbgelsk og de bliver så glade over at vi prøver at sige noget på Italiensk. Morten hyger sig med at kalde på regningen, og så tror de at det er ham der betaler og de smiler til ham.

Vi tog til Stadio Olympico, stort og flot, men desværre kunne vi kun se det udefra.
Så vi gik en tur i området, og gik derefter over til Tiberen, hvor vi sad og nød udsigten, og kunne også se hvor meget svineri der er i Rom, samtidig med de meget flotte broer, veje og bygnbinger. Her sover hjemløse åbenbart under broen.

Vi gik over mod Villa Borghese, som er et stort grønt område midt i Rom, og det er virkelig stort. I dette område ligger der også en Zoo, som er meget stor. Det var en spændende og sjov oplevelse at gå ind i den. Det var efter min mening ikke særlig dyrevenligt, tværtimod. Men der var da spændende dyr, som elefanter og flodheste og et reptilhus. Men det sjove var at det første vi så i Zoo, var en ko, og hvordan der kom mælk fra den, får og harer (hvor de skulle passe på ræven), marsvin, og geder er et stort tiltrækningsstykke, og ulve (og at hunde kommer fra Ulve. Ja, vi følte os jo næsten hjemme.

Her er mange tiggere alle vegne, unge og gamle, og det er lidt sølle, man kan også se nogen af dem snyder, for de er velbarberede og har mad, nogen af dem, andre er tydeligvis syge.

Efter dette tog vi en bus, og transport er meget forskelligt i Rom, her er både sporveje, busser og Metro. Og den her bus, der skulle man holde fast.

Så var vi ved Trevi Fontænen, og hold da op, hvor var der mange mennesker. Helt vildt. Har ikke set det nogen steder før andet end til koncerter. Og efter vi havde kastet mønter i fontænen for at sikre et gensyn med Rom, snakkede vi lidt om hvordan det ville være at bo i Rom.

Tiltrækkende tanke. Vi snakker lidt om at nu hvor varmen er faldet til 34 - 35 grader og det blæser lidt, kunne vi godt overveje at blive her. Måske skal vi se efter lejlighed i morgen.

En ældre mand samlede mønter op af fontænen, og politiet fløjtede efter dem, og så gemte han sig, og så startede det forfra, meget morsomt.

Da vi kom tilbage til hotellet ville jeg gerne bade lidt og derefter fandt vi vores sted, hvor vi skulle have morgenmad, flyttede reservationen til Mortens fødselsdags middag, til lidt senere.

Og fandt derefter vores lille stamsted rundt om hbjørnet og fik lidt mad, så var det tid til at lægge os på vores værelse med en bog og nyde at vores rum har air condition.

Det er lidt svært at sove her.. for nogen... og det går at jeg bliver vækket et par gange om natten.

Vi hygger os rigtig meget.

Rom, Peterskirken og Castel st. Angelo

Saa vaagnede vi i Rom. Det kunne maerkes allerede inden vi kom ud at det er varmt.

Foerst lidt morgenmad, som paa gaestehuset er typisk italiensk. Stenbroedsbagte boller, crossainter, marmelade og juice samt kaffe, for turisternes skyld er der ogsaa cornflakes og chokoladecrispies, men maelken var varm, og selvfoelgelig kaffe og the (samt kakao).

Det var let, morgenmadsrummet er lige nedenunder hvor vi bor. Og efter morgenmad, gik vi paa apoteket, hvor jeg skulle have vabelplaster. Her er saa varmt, at mine foedder haever og sveder, saa der er ikke noget med bare taeer i sko. Men vablerne var der, saa dem maatte jeg finde en maade at gaa paa.

Dewrefter koebte vi Roma pas. Saa kan vi tage alle offentlige transportmidler i Rom i 3 dage og komme gratis ind paa 2 atraktioner, samt faa procenter paa de andre.

Derefter kiggede vi paa ure og fodboldbluser. Morten har koebt en Roma bluse4, som vi fik 5 euro ned i pris, selvom de sagde man ikke kunne forhandle om prisen.

Derefter tog vi med en bus, nr. 40, og det var skoent. Den var nemlig koelig. Her er 38 grader. Vi sveder og drikker masser af vand hele tiden og koeler os af med vand og is.

Busturen var ogsaa flot, ind gennem Rom, og det var tydeligt at se hvordan byen aendrede sig, som vi kom ind mod de finere steder, nu er husene paene og forretningerne stoerre og mere eksklusive. Og her ligger de dyre hoteller.

Endestationen er lige ved siden af Peterskirken.

Vi har staaet paa pladsen foran kirken, som er meget meget stor og kigget op mor kirken, Hold da op en bygning, bare udefra ser den helt overdaadig ud.

Og indefra. ja, jeg er ikike sikker paa jeg har ord for det. det er fantastisk. Intet mindre, smukt, taenk at der kan vaere saa meget skoenhed paa et sted, Jeg glaeder mig til at se de bileder jeg har tager, for det var meget svaert med belysningen ogsaa for respekten for de bedende.

Her kan man gaa i flere timer, og hele tiden faa oeje paa nye ting, malerier i lofterne, udsmykningen, statuerne, hvaelvingerne, gulovet, alt er kunst.

Herefter gik vi ned ad gaden og fandt et sted, midt i det hele, hvor vi fik en rigtig italiensk lasagne og tiramisuu til dessert. og vand, masser af vand. Her kunne vi sidde og se paa gadehandlerne, der ikke ville have vi fotograferede dem, og lytte til italienerne, og se den tandloese mand i vinduet der kastede broed til duerne og morede sig over at de hoppede op paa en ung kvinde, der blev vred paa duerne. Samt se alle nonnerne og de katolske praester, der kommer gaaende midt imellem alle scooterne. Der er scootere alle vegne, overalt og de koerer som de vil.

Herefter gik vi hen til castel de Angelo. Her har paverne boet og det er brugt til mange andre ting ogsaa, som dog var lidt uforstaaeligt. Men fantastisk bro der foerer til borgen og sikke en udsigt. Hefter en tur op gennem den gamle borg, hvor der ogsaa var museum, men det flotteste var dog udsigten udover Rom fra toppen af borgen.

Inden vi gik hjem ledte vi efter playstationspil, og det var ikke saa let, saa efter 7 timers vandring i varmen, tog vi en metro hjem, slappede lidt af paa vaerelset og er nu paa vej ned for at finde en sandwich, maaske samme sted som i gaar.

Pisa By og turen til Rom

Saa kom vi til Pisa, vi ombestemte os og koerte i bil til Pisa, hvor vi oplevede hvordan Italienere koerer. Det foerste man finder ud af, er at de koerer som det passer dem, og hurtigt, og man skal ikke vent4e og overveje hvad man skal, saa bliver der dyttet. Men vi tog det nu roligt, og fandt langt om laenge en parkeringsplads til bilen, som vi havde lejet. (den sidste udlejningsbil den dag, lidt heldige maa vi jo have lov at vaere).

Det skaeve taarn i Pisa er virkeligt skaevt, naar man staar og ser paa det, bliver man faktisk svimmel og det er sjuovt at se andre, der staar og lader som om de har skubbet til taarnet. Men flot er det og pladsen ved siden af kirken er ogsaa flot. Der er gadehandlere overalt i smaa telte, der saelger alt mellem himmel og jord, fra masker, tasker, souveniers, forklaeder, kopivarer og meget andet.

Der er ikke mange her, der forstaar os, engelsk er ikke en selvfoelge at de forstaar. Men vi klarer os med en blanding af engelsk, kropssprog, pegen paa kort og vores miniparloer.

Efter at have gaaet rundt i 35 graders varme, hvor luften stod stille, var vi toerstige og skulle tisse, vi fandt en supermarked. Det er sjovt at se den forskel der er paa steder her og i Danmark.

Saa skulle vi mod Rom. Lidt svaert at komme ud af Pisa, men efter det, var det let, saa var det bare motorvej i lang tid.

Tankstationerne er store, meget store og det samme er deres autogrills. Selvom vi koerte paa motorgvejen, var det en fantastisk flot tur ned gennem bjerge og over dale, Kan hilse og sige at Himmelbjerget kun er en lille klat jord, naar man koerer her. Det er fantastisk.

Vi maatte dog holde ind et par gange3 og koele os ned, der er bare saa varmt her, at vi sveder og foeler at vi smelter.

Vi undrer os lidt over de mange udrykninger, for vi har kun se4t bulede biler, men der er utrolig mange udrykninger, og vi passer paa. Bare rolig, vi tager os tid og koerer som vi vil og forswigtigt. Italienerne maa jo skaelde ud saa. Vi har god tid. Vi saa dog en stor ulykke, en lastbil var koert ind i autovaern og vaeltet tvaars over vejen. Det lavede lige 5 km koe, men heldigvis ikke i vores retning, der var kun lidt koe.

At komme ind til midtbyen af Rom og finde Hertz udlejningskontor var en proeve og tog tid, men det lykkedes med god hjaelp fra GPS, at finde garagen og komme op paa 7. sal med bilen.

Derefter fandt vi Il Grande. Vi bor paa anden sal og skulle op ad trapperne med alle vores kufferter, men det er et fint sted, og badevaerelset er dejligt rent og vores privat. Fint med marmor i et gaestehus. Receptionen er paa et hotel paa den anden side af gaden.

Vi fik stillet vores bagage og var supersultne, og gik ned og fandt det mest hyggelige sted. Rigtig italiensk mad og faktisk billigt. Vi fik en pizza, og ikke som i Danmark, det var helt anderledes. Og smagte himmelsk.
Vi sad udenfor ved et lille cafebord, og snakkede og dagen, hvad vi har set, at omraadet hvor vi bor ser ud som om det er fattigt. Der er hele tiden tiggere og gadehandlere, og bygningerne baerer praeg af at vi ikke er i den fine del af Rom.

Til gengaeld er her hyggeligt, der er liv i gaden, og medens vi spiste kom der en mand og spillede paa harmonika. Morten synes det larmede og loed som noget fra Godfather. Det sidste er jeg enig, men jeg synes det var hyggeligt.

Vi fik en lang snak med Simona, tjereneren paa stedet, vi spurgte lidt til hvordan vi siger forskellige4 ting paa Italiensk, og det var hun glad for. Morten og hende fik ogsaa en lang snak om fodbold, og om hvorfor Mancherster Uniteted fans og Roma fans hader hinanden og at fodbold fans her er meget vilde, og om hvad han kunne se.

Hun snakkede med os laenge, og efter det gik vi hjem , tog bad og gik i seng.

Jeg manglede en til at nusse oemme foedder. Efter vi endelig fik pakket ud og fik et ko9ldt bad, gik vi i seng. Morten faldt hurtigt i soevn, jeg laa lidt med aabent vindue og lyttede til lydene udenfor, medens jeg saa paa den blaa himmel over tagenes ryg. og kiggede paa stjerner.

Pisa

Sikke et flot vaerelse vi fik. dejlige senge, tv (der var en der ville se film, men vi faldt i soevn). Flot badevaerelse. Udsigten kunne have vaeret bedre, for det var kun ud til en meget stor vej. Men man kunne naesten se ind til Pisa by. Vi er stadig ude ved siden af lufthavnen. Sikke et gedemarked med taxier, sure danskere uden taalmodighed, der slaas om taxaer. Vi var lidt smartere og fandt nogen forrest i koeen , som skulle til det samme hotel og delte en taxa med dem.

Eter en god soevn fik vi en kaempestor morgenmad. Der manglede ikke noget, specielt ikke soede sager. Sveder allerede ved tanken om hvor mange kilo, der kan komme paa, hvis det er saadan vi skal spise i 14 dage. Vi er nu parate til at tage en tur ind til Pisa, vi venter paa en shuttlebus. Vi haaber vi kan finde det skaeve taarn, inden vi skal med toget til Rom. Toget tager 3 timer om at komme til Rom, saa vi skal ikke for sent afsted.

Vi har endnu ikke haft mulighed for at ringe, i traetheden kunne jeg ikke finde ud af telefonen paa vaerelset. og nu er vi tjecket ud, sè det bliver nok foerst naar vi er i Rom, at vi kan finde en telefon.

Italienerne bliver meget glade for at man proeverat sige noget paa italiensk. Ogsaa selvom man ikke kan udtale det. Saa vi proever. omend det er svaert.

Vi er fremme

Med to timers forsinkelse i lufthavnen er vi nu kommet til Italien, Her er helt lukket alle steder lige nu og der er meget varmt.

Hotellet ser fint ud, men der sker intet her lige nu, og vi vil gaa i seng, saa vi kan komme ud og se noget i morgen og komme videre til Rom.

Turen gik fint, bortset fra en graedende unge, paa hele turen.

Vi glaeder os til at opleve Italien. En hilsen til alle hjemme

Startvanskeligheder

Nå, inden vi overhovedet kommer afsted, bliver vi måske bremset, jeg krydser fingre for at det ikke bliver sådan.

Også kom jeg pludselig i tanke om, at jeg ikke kan sige et eneste forståeligt ord på italiensk. Hvordan skal jeg så forklare, at jeg er allergisk overfor skaldyr?

Så jeg har skrevet til Romguide.dk, kan virkelig anbefales til alle, der overvejer at rejse til rom, og de er heldigvis behjælpelige med at lave en slip til mig, som jeg kan vise frem i resteauranter.

Og mit kørekort, som jeg opdagede var udløbet, er ordnet. Nu håber jeg ikke der er flere ting jeg har glemt. Eller ikke har styr på. Det er faktisk er stort arbejde, at planlægge rejse, når man ikke vælger en pakkeløsning, men for mig, meget mere tilfredsstillende.

overnatning i Venedig

overnatning i Firenze

overnatning i Pozzuoli