Så går turen hjem

Så blev det tid til at tage hjem. Jeg kunne godt blive i Italien i længere tid, men måske skal jeg bare tænke på at lære Italiensk og komme igen en anden gang. Jeg er ikke færdig med Italien. Kun for nu.

Til gengæld glædede Morten sig til at komme hjem, væk fra varmen og hjem til vennerne.

Der er da også nogen jeg savner, men sådan er det vel altid, når man lægger en verden imellem sig.

Og hermed en tak til de første danskere vi mødte, som delte Taxi med os. Og til Gabriel og hans fætter, og til Emmanuel, som gjorde Rom sjov at være i og som viste at Italienere ved hvordan kvinder skal behandles. Tak til Terri og Tina for en hyggelig aften. Tak til Jan, Helle og Jacob for en hyggelig formiddag på vulkanerne. Og til den engelske kvinde vi fik en lang snak med på kanalrundfarten. Til vores gondolier for gode råd om Venedig. Til en tjener for at fortælle om italienske mænds prioriteter, penge, kvinder, fodbold, lotto og mad i nævnte rækkefølge (jeg vil bo i Venedig) Til Marcus for middagsinvitationen o g til Tony Green for den private rundvisning og snak efterfølgende. En uforglemmelig ferie er ved at være slut.

Jeg vil drømme om disse steder i lang tid, og ønsker faktisk allerede nu at komme til Italien igen. Jeg vil gerne bruge mere tid her. Jeg er forelsket. I landet. Og måske kunne jeg blive gift med den unge gondoliere, om ikke andet for de mange penge han tjener. Jeg tror jeg skal lære at snakke italiensk, og helt sikkert komme tilbage engang.

Sidste dag i Venedig

Vi sov længe i dag, så pludselig var der kun 5 minutter til morgenmadsbuffeten var færdig, så vi fik travlt. Morten var stadig træt, så jeg gik alene over i Ghettoen. Venedigs jødiske kvarter. Meget underligt at gå ind her, selvom Venedig er stille, er der endnu mere stille her. Og afslappet. Kosher restauranter, antikvitetsforretninger og bagere. Og selvfølgelig bog forretninger med Hebraisiske bøger. Og selvfølgelig unge jødiske mænd i rette beklædning. Kvinderne var ikke klædt i noget specielt. Jeg gik hen til museet og købte en billet til en rundvisning, da man ellers ikke kan komme ind og se synagogerne.

Men der var en time til den rundvisning, så først gik jeg ind på museet, og bagefter gik jeg en tur rundt. Her mødte jeg den amerikanske maler, Tony Green, som åbenbart bor lige her. Han inviterede mig ind i galleriet, og jeg fik set hans billeder og en hurtig snak.

Så var det tid til rundvisningen, og vi fik forklaret at ordet ghetto , stammer her fra Venedig og at der engang boede 5000 jøder i dette lille område og i dag kun 30, og en lang forklaring på jødernes historie her i Venedig, samt hvorfor der er 5 synagoger på så lille et område. Imedens gik vi ind og fik set synagogerne. Det var flotte selvom jeg nu har vænnet mig til overdådigheden i kirkerne. Synagogerne er mere afdæmpede. Men gennemtænkte og flot udsmykket.

Det var en spændende rundtur og vi fik set mindepladerne for alle de jøder der blev dræbt i krigen.

På vejen tilbage, faldt jeg igen i snak med Tony Green, denne gang mere politisk. Han er en anelse excentrisk tror jeg, men spændende at snakke med. Og jeg har nu en invitation til New Orleans og til Venedig.

Så gik jeg tilbage til hotellet og fandt Morten, for at vi kunne tage i Markuskirken. Jeg troede vi havde set overdådighed, men jeg mangler ord. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at jeg fint forstår at den bliver kaldt den gyldne kirke. Guld, mosaikker, juveler, marmor overalt. Det var billedskønt. Men jeg måtte ikke tage billeder inde i kirken. Kun udefra. Vi var også inde og se skatkammeret, der indeholder en samling juvel og guld/sølv genstande fra Byzans. Vi var oppe på toppen af kirken, hvorfra man kan se ud over Markuspladsen. Og endelig så vi Pala d´oro, en juvelbesat altertavle, som er kæmpestor og ubeskriveligt smuk.

Efter dette gik vi lidt rundt på Markuspladsen, og derefter gik vi over til Dogepaladset. Det er bare så stort, og her måtte vi heller ikke tage billeder, det var Morten dog glad for, for ellers var han ikke sikker på vi var kommet ud igen.

Vi så alle de smukke lokaler, og rådssale, som ikke kan beskrives med udsmykning, og vi så statsfængslet indefra, så man kunne fornemme, at når man var blevet dømt inde i salen, som kunne rumme de omkring 500 storhertuger, så måtte man gå gennem de små gange, over Sukkenes Bro, over til fængslet. Der var også en fascinerende samling våben i Dogepaladset. Her brugte vi noget tid.

Så gik turen hjem mod hotellet, hvor det var tid til en lille smule afslapning og badning inden vi skulle ud at spise på vores sidste aften i Venedig. Vi spiste på Tratterio Alla Palazzina, som ligger ned mod kanalen. Morten fik Kongerejer til forret, eller rettere en kongereje i en flot anretning og jeg fik grillede grøntsager. Med lækkert frisk brød. Det bedste jeg har smagt i Italien.

Til hovedret fik Morten en fiskelasagne, som var med muslinger, rejer og noget fisk. Og jeg fik ravioli med oksekød. Det var lækkert og man kunne bestemt godt se, vi var kommet fint i byen, på vores sidste aften i Venedig. Fantastisk lækkert.

At vågne i Venedig

Tænk at vågne i Venedig. Jeg tror godt jeg kunne bo her. Morgenmaden på hotellet var elendig, og de sagde det var fordi bageren var lukket, og det ville blive bedre i morgen. Men vi gik ned på gaden og spiste friske croissant og fik nylavet kaffe på en café. Der var ikke mange turister på gaden på det tidspunkt. Hyggeligt og vejret er skønt. Kun 30 til 32 grader. Dejligt efter de op til 42 grader vi har haft indtil videre.

Efter lidt tid på hotellet gi vi ned og købte en 12 timers vandbus billet. Så kunne vi bruge dagen på at sejle i kanalerne. Men vi startede med at sejle rundt om Venedig og ud til de små øer (Muranu, San Michele og Lido). Flot tur.

Derefter en lang tur på Canal Grande. Her er virkelig smukt, at se de gamle paladser og kirker. Vi var på en lille gåtur i Castello, hvor vi lige fik lidt at spise også, og gik rundt i de labyrintagtige gyder. Det er let at fare vild, og jeg er meget glad for vores kort. Og folk her forstår noget mere engelsk.

Vi har set en masse fra vandsiden, og det er altså mærkeligt når ambulancer kommer sejlende og man sejler hele tiden. Her er også nogle helt vildt store krydstogtskibe. Jeg har aldrig set nogen så store før.

Vi snakkede med en englænder på kanalbåden, og fik gode rejsetips. Det er herligt at snakke med andre rejsenende.

Lige nu hviler vi os lidt på hotellet, inden vi skal spise, og sejle lidt mere. Vi skal have udnyttet vores billet.

Vi tog bare en aftentur, på kanalerne, og Morten gik hjem, og jeg havde en hyggelig aften ved en café, sammen med en flok italienere.

Så kom vi til Venedig

Så kom vi til Venedig. Venedig, med de små gyder og kanaler. Her er luften frisk og der er ingen larm fra biler. Der er virkelig underligt, at der ikke kører biler, busser, scooterne eller cykler. Busser, taxaer og gondoler er der til gengæld masser af i kanalerne, alt transport er gående eller sejlende. Også affaldet bliver hentet på både og ambulancer og politibåde kan ses rundt omkring.

Her er stille om aftenen.

Vi kom hen på hotellet, fra stationen, hvor vi var ankommet med tog. Hotellet ligger i Cannergio, området lige ved stationen, så det var let. Et lille hotel, men her er lækkert. Værelset er flot, rigtig dejligt. Her er aircondition, og dejligt med plads og rent, og et stort flot badeværelse.

Vi fik pakket ud og badet. Også gik vi en tur. Kanaler og broer overalt. Her er virkelig anderledes. Der er som at have en kæmpestor gågade. Ned gennem byen, og selvfølgelig kommer vi forbi gondoler. Og vi får et tilbud. Vi havde hørt at prisen var slem, men egentlig var det ikke så slemt. En hestevogn i Rom var dobelt så dyr, og jeg tænkte, at det ville være underligt at være i Venedig og ikke have sejlet i en Gondol (som Thomas man kalder ligbåde, pga farven).

Og gondolieren sagde med et smil til mig, som jeg ikke kunne modstå, at hvis jeg ville have ham, så skulle det være i dag, og vi slog til. Og fik derfor på vores første dag i Venedig en tur rundt i de små kanaler, og gondolieren, som jeg synes var ret lækker, forklarede smilende om alle de ting vi så. Vi fik lidt længere tid end aftalt, og lidt sjov inden vi smuttede væk fra ham. Han fortalte også hvor vi kunne få god mad i Venedig uden at blive snydt, og hvor gondoliererne ville være om aftenen.

Det var en meget smuk tur, og vi nød den begge to. Bagefter gik vi hen og fik noget at spise, på et sted, hvor vi kunne nyde udsigten over kanaler. Pasta til os begge. Lækkert.

Så ville Morten gerne slappe af, og jeg gik en tur alene ned i Venedig by Night.

Jeg fandt et sted at sidde med et enkelt glas rødvin og masser af vand. Og ret hurtigt blev jeg smilet til og råbt til. Og jeg morede mig, for hold da op hvor er de let gennemskuelige. Det ville da være lettere for dem at spørge mig direkte, end at gå forbi mig to gange og forsøge at få øjenkontakt, og derefter tabe noget foran mig, eller pludselig skulle snakke i mobiltelefon lige ved siden af mig, eller købe kaffe og komme til at stå bagved mig. Og de havde også de samme bemærkninger, hvad hedder du, og jeg svarede. Og selvom de ikke kan sige mit navn, er det meget smukt. Og jeg har sååååå smukke øjne og jeg er fantastisk smuk. Og når det er blevet sagt og de høfligt har spurgt hvor jeg kommer fra og om jeg er på ferie, kommer det næste spørgsmål, vil du gå en tur med mig i Venedig. Sikke mange invitationer og sikke en skuffelse, når jeg siger at jeg godt nok er single, men foretrækker at sidde alene. Og tilbuddene er fra alle, unge og ældre. Alder betyder vist ikke så meget her, men jeg synes de betragter mig som et let bytte og det kan jeg ikke lide.

Men hvis jeg møder vores gondoliere, tror jeg ikke det kommer til at stå i bloggen.

Tilbage til hotellet, og finde Morten. Vi gik ud for at drikke en øl sammen, men alt var lukket her klokken 24. I hele Venedig var der to steder der havde åben efter midnat og det nærmeste var 50 min gang, så vi købte en øl og sad på en bænk med den. Men det er ellers ikke noget man ser her. Folk drikker ikke ret meget, og der var helt stille i gadebilledet. Ingen skænderier, ingen råben, ingenting. Bare os på vej hjem.

I dag har vi staaet ved indgangen til helvede.

Morgenmad, skoent, friskbagt og dejligt i den flotte morgenmadsresteaurant. Og over morgenmaden faldt vi i snak med en familie fra Danmark. Helle, Jan og Jacob. Det var hyggeligt. Vi snakkede om ferieoplevelser, hvad vi havde set osv og saa spurgte de om vi ikke ville med ned og se vulkanen. Vi undrede os lidt, men pludselig gik det op for os at vi indtil flere gange har passeret en vulkan, eller krateret, men her er der aktivitet. Det er beskrevet som den farligste grund at staa paa i Europa.

Vi gik med derned, og det var fantastisk. Jorden var varm, meget varm, og der var svovldampe og kogende mudder. Og nu forstod vi ogsaa den underlige duft der var paa hotellet, som vi havde tilskrevet daarlig kloak, men undret os over at det kun var der nogengange. Hvor morsomt, det er lugten fra svovlen, som vi kunne lugte paa hotellet, naar vinden kom fra vulkanen.

Jeg har aldrig set noget lignende. Der var en gammel sauna, og den var bare et hus i sten, men for pokker hvor var der varmt derinde. Vi har ogsaa begge kunnet maerke en underlig virkning paa vores huvedbund, (psoreasis, og det er sikkert pga svovlen i luften og i vandet.

der staar at man vil forstaa hvorfor Dante kalder dette sted for indgangen til helvede, og ja maaske lidt. Hvis man tror paa helvede. Varmt som ind i helvede var der i hvert fald, og flot, og fantastisk, ubeskriveligt og foej en lugt. Men en oplevelse jeg gerne vil gentage og anbefale.

Saa tog vi tilbage til hotellet og svoemmede i poolen inden vi pakkede og tjekkede ud. Skoent at ligge der og bare nyde varmen og vandet.

Saa gik turen mod Firenze, 488 km paa motorvej. Det var faktisk en overraskende let tur, ingen vejarbejde og rimeligt med trafik, saa tiden holdt, og det eneste der var svaert var at finde et parkeringshus i Firenze. Men det lykkedes efter noget tids soegen, 500 m fra det sted vi bor. Vi bor i et gammelt taarn, jeg synes det er vildt hyggeligt, med hoejt til det gamle traeloft, og de store vinduer, og meget hyggeligt indrettet. Francesci, som har stedet er en meget soed kvinde, og hun taler engelsk, fantastisk.

Vi er i midten af Firenze, men alligevel foeles det lidt som om vi er gemt vaek fra omverdenen.

Vi8 har gaaet en lill4e tur, faaet lidt mad, set centrum, og spist pasta og risotto, og nu er det sengetid, saa vi i morgen kan komme mod Venedig.

Billeder fra Pozzuoli

Pozzuoli er fantastisk

Vi startede dagen med en dejlig morgenmad paa hotellet. Der er meget sukker i maden her, og masser af kage, selv til morgenmad, saa vi skal nok paa kulhydratafvaaning, naar vi kommer hjem. friskbagte crossainter er ikke det vaarste om morgenen.

Og slet ikke naar man i 35 graders varme, med italiensk musik i baggrunden kan hoppe i swimmingpoolen. Og i swimmingpoolen er der midt paa lidt bobler i vandet. Herligt forfriskende og fedt.

Efter lidt hygge koerte vi mod Vesuv. Det gik op for mig i morges at vores udsigt hen over omraadet ind mod Napoli ogsaa er udsigten til Vesuv, flot at vaagne til.

Vejen til Vesuv gik ind gennem Napoli, og hold da op, folk koerer maerkeligt her. Meget maerkeligt og der er temperament.

Herefter kom vi til en lille flaekke, som chefen paa hotellet havde sagt vi skulle koere til, men vi maatte spoerge os fremj ved lokalbefolkningen, som stadig ikke forstaar/vil snakke engelsk.

Vi laerer da lidt italiensk, f.eks Qanta costa, vorrei una tisana, non capisco, sono danese, prego, permesso, scusi, va bene, molto grazie osv. smaating, men de bliver saa glade, naar vi forsoeger.

Efter lang tids koersel opad kom vi op til parkeringspladsen foran Vesuv. Herfra var der 20 m in gang opad. Og staedige mig, forlangte at komme op paa toppen. Men hold da op hvor er det haardt at gaa opad det bjerg i den her varme (39 grader). Og jeg fik det meget varmt og underligt paa vej opad, men Morten gik bare rask foran mig. Jeg er imponeret, ja altsaa 9ikke over min manglende evne til at foelge med, men Mortens evne til bare at gaa uden at blive forpustet.

Vi kom op, og vi har staaet paa toppen af Vesuv, helt paa toppen. Og kigget lige ned i krateret. Det var fantastisk og smukt. Og en helt speciel foelelse, som ikke kan beskrives. Paa toppen af verden. Og sikke en udsigt, ja jeg tror aldrig jeg har set nogen paa den maade foer.

Efter vi hav de nydt det, gik vi ned igen og skulle lige have vand og en tur paa toilet, toiletterne kunne vi godt have sprunget over. Foej.

Naa, humoeret fejlede ikke noget og vi koerte mod Pompei efter nedstigningen var foretaget i sikkerhed. Vi var sultne, og fandt en MacD. Det smagte overraskende godt efter den tur og pga sulten.

Saa skulle vi lige finde en bank, det er ikke saa let som jeg lige er vant til. Afstandene er store, og Italienere forklarer gerne noget med 100 meter, ogsaa er det meget laengere. Men vi fandt en og fik haevet penge. Vi fik set lidt af pompei, der hvor byen har vaeret daekket af lava, og midten af Pompei, men saa ville vi ogsaa tilbage til hotellet, saa vi ogsaa kunne slappe lidt af. Vi havde snakket om at tage til napoli, men vi koerte igennem den, og den saa ikke overvaeldende ud, og faktisk er vi saa maettet med indtryk lige nu, at vi bare gaar ned i Pozzuoli i aften en tur og finder et hyggeligt sted at spise. i morgen gaar turen mod Firenze.

Billeder senere, vi hygger os, savner Raki og jer allesammen. knus